Om Fonden Fountain House

Indsatser

Vi arbejder for at udvikle og samskabe overgange til arbejdsmarked, uddannelse og fællesskaber i civilsamfund. Derfor udvikler og understøtter vi løsninger, der skaber rammer for en meningsfuld hverdag samt brobygning mellem systemer og hverdagslivet.

Vi har fokus på fællesskab, frivillighed og relationer med rummelighed og de ressourcer, vi ved, at alle mennesker har og her er deltagelse og selvbestemmelse centralt.

Medlemmer/elever peger på, at der ikke findes  én opskrift på at komme sig, og at de i Fountain House møder medmenneskelighed,  ligeværd, respekt og kreativitet, som skaber rum til at vokse samt en vej til en meningsfuld fremtid med aktiv medvirken i samfundet.

Med fokus på social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed kender og omsætter vi det, vi ved virker. 

Fountain House er med vores arbejde en nødvendig stemme i den samfundsmæssige debat, hvor vi kæmper for at afstigmatisere sårbarhed, give adgang til fællesskaber og skabe bedre praksis på det psykosociale område.

Vi løfter vores pionerarv og arbejder for at udbrede vores praksis nationalt for dermed at bane vejen for en omstilling af de sociale indsatser i Danmark.

Om Fonden Fountain House

Indsatser tager udgangspunkt i syv kerneprincipper

  1. Aktiviteter er omdrejningspunktet i vores fællesskabDet betyder, at fællesskabet er båret af, at vi er sammen om aktiviteter, som er meningsfulde for deltagerne. Der er mulighed for at deltage i aktiviteter på forskellige måder og i et tilpasset og trygt fællesskab.
  2. Brobygning til samfundets fællesskaber, støtte og tilbudDet betyder, at der er kontakt til forskellige arenaer uden for Fountain House, såsom uddannelsesinstitutioner, virksomheder, kulturinstitutioner, civilsamfundsforeninger og behandlingstilbud. Der gives støtte til elever, medlemmer og kursister så de kan drage fordel af at deltage ligeværdigt i disse fællesskaber.
  3. Individuelt tilpasset tilgang i fællesskabetDet betyder, at der er fokus på den enkelte i fællesskabet. Hver person har forskellige behov, ressourcer og mål og mødes individuelt.
  4. Udvikling og læring i eget tempoDet betyder, at der er fokus på, at udvikling og læring er en individuel proces, i fællesskabet. Der skabes tryghed, og der er tid, så den enkelte person kan udvikle sig i eget tempo.
  5. Gennem ord og handling er der opmærksomhed på alles trivselDet betyder, at alle har et ansvar for at bidrage positivt til fællesskabet. Måden vi er sammen på, er båret af: respekt, tillid, nysgerrighed, nærvær og accept, tolerance, anerkendelse, og vi hylder mangfoldighed.
  6. Ret til at deltage, gøre sin stemme gældende, blive hørt og få medindflydelse ud fra egne præmisserMedindflydelse er en del af styringsformen i Fountain House. Møder og beslutningsprocesser er åbne og organiseret ud fra involverende metoder, som gør det muligt at deltage, blive hørt og få medbestemmelse.
  7. Medarbejdernes praksis bygger på en vidensbaseret og recovery-orienteret tilgangDet betyder, at medarbejdernes faglige tilgange og metoder er forankret i viden om og erfaring med at arbejde sammen med mennesker med psykiske lidelser.