Bogstøtten skulle have holdt 25 års jubilæum her i foråret, men det må udskydes til i efteråret. Der er ellers al mulig grund til at fejre fødselaren, for Bogstøtten var ikke let at etablere og har undervejs måttet kæmpe for sin overlevelse.
I foråret 1995 åbnede et nyt tiltag i Fountain House, som dengang havde til huse i en gammel patriciervilla på Sorte Dams Dosseringen. Fountain House havde i efteråret 1994 fået en henvendelse fra Københavns Kommune, som efterspurgte en “intensiveret undervisningsmæssig indsats” i forhold til psykisk sårbare borgere. Det blev anledning til et nyt projekt, der snart efter blev døbt Bogstøtten, og som i begyndelsen kom til at bo i to containere på matriklen, fordi der ikke var plads nok i selve huset.
Det var en svær start. Studerende i København skulle gøres opmærksomme på tilbuddet, og huset gjorde et stort arbejde for at kontakte uddannelsessteder, psykiatri og socialforvaltning, samt læger, psykiatere og psykologer.
Da Fountain House i 1997 flyttede til Teglværksgade 22, fik Bogstøtten sine nuværende lokaler og fik med øgede medarbejderresurser mulighed for at udvikle sig til det studiefællesskab, det er i dag, hvor vi alene sidste år havde 75 aktive medlemmer, og hvor 19 medlemmer færdiggjorde deres uddannelse.
Jubilæet skulle have været fejret her i foråret, men på grund af Corona-situationen, må vi sammen med Fontana, der til juni også fylder 25 år, vente med at markere begivenheden til engang i efteråret.
Der er ellers al mulig grund til at fejre, at vi har eksisteret så længe, for det er bestemt ikke nogen selvfølge. I begyndelsen var der skepsis både internt i huset og i klubhusbevægelsen overfor ideen om at lave en særlig enhed for studerende indenfor et klubhus-koncept, der i Fountain House bevægelsens første mange år mest handlede om, at medlemmer og medarbejdere driver et hus i fællesskab. I dag er denne situation helt vendt, så Bogstøtten bliver set som en inspiration for andre klubhuse.
Og i 2018 syntes Københavns Kommune pludselig ikke længere, at der var brug for en “intensiveret undervisningsmæssig indsats”. De varslede en lukning af Bogstøtten. I den situation blev det tydeligt, hvor godt et ry Bogstøtten gennem årene havde fået. Der rejste sig et ramaskrig, og venner af Bogstøtten meldte sig på barrikaderne fra alle kanter: nuværende og tidligere medlemmer, politikere, SPS-vejledere, Studenterrådgivningen, forskere, interesseorganisationer, psykiatere og psykologer. Bogstøtten blev reddet, fordi overvældende mange fandt den uundværlig.
