Vi glæder os til at møde naboer på Østerbro og resten af byen. Spis din aftensmad sammen med os, gør et godt køb, få lagt makeuppen og vær med til at danse! Vi har overdækkede boder, borde og bænke samt parasoller på en aflukket vej. På scenen du bl.a. opleve Sebastian Dorset og Cumbian Colours.
Arrangementet er gratis, og alle er velkomne ved Teglsværksgade 22 / Hammershusgade 17, 2100 København Ø.
Fountain House er et tilbud til mennesker, der kæmper med udfordringer og er psykisk sårbare, og en del af vores strategi og arbejde er at komme tættere på civilsamfundet. Vi oplever, at naboer og folk, der arbejder og handler her i Vibenshuskvarteret, bliver nysgerrige og interesserede i, hvad vi laver, og der opstår naturlig kontakt, der betyder, at folk i kvarteret hilser og taler med hinanden. Det betyder meget for dem, der kommer her i Fountain House, siger direktør Mogens Seider.
Boder & aktiviteter
Vi har boder med lækker mad og drikke, salg af krydderier, eddiker og små delikatesser, loppebod med vintagetøj, ansigtsmaling for alle aldre, mulighed for at få lagt festlig makeup, aktiviteter for børn såsom flødebollekast, maleri i fællesskab og meget mere.
Program på scenen
14.15 Åbningstale ved direktør Mogens Seider
14.30 Fontanaband og artister
16.00 Stand-up med Sebastian Dorset
17.00 Salsadans med instruktion for alle
18.30 Festlig musik med Cumbian Colours – og dans!
Gadefesten hylder fællesskabet efter den lange periode med nedlukning og restriktioner og fejrer samtidig 10-årsjubilæum for Fontanaskolen STU.
Fountain House retter en varm tak til Østerbro Lokaludvalg og Rotary for at gøre gadefesten mulig.