Vidste du, at Fountain House har et nedskrevet internationalt idégrundlag? I foråret 2021 zoomer Fountain House København og Fountain House New York sammen ind på de såkaldte standarder eller retningslinjer, der sikrer medlemsrettigheder og kvalitet på tværs af de mere end 30 lande, hvor Fountain House i dag er aktiv.
10 uger i træk, 30 minutter ad gangen sparrer en studiegruppe i Fountain House København virtuelt med erfarne repræsentanter fra Fountain House New York, som er verdens ældste, grundlagt på Manhattan i slutningen af 1940’erne. Begge hold består – helt i Fountain House’s ånd – af både medlemmer og personale. Hver gang stiller de sammen skarpt på én af de 37 standarder. De første 5 gange er den valgt af New York, de sidste 5 af København.
Studiegruppen uddyber gennem de virtuelle møder sin forståelse af standarderne og udforsker sammenhængen mellem det internationale grundlag og den lokale praksis i København. Møderækken er dermed en forberedelse til den akkreditering, Fountain House København tager fat på efter sommerferien.
Hvad er formålet med arbejde i Fountain House?
En tirsdag i maj er standard nummer 19 udvalgt til drøftelse. Den lyder – i den officielle danske oversættelse: ”Alt arbejde i Klubhuset er tilrettelagt med henblik på at hjælpe medlemmerne til at genvinde selvværd, selvtillid og en meningsfuld tilværelse. Arbejdet er ikke tænkt som specifik jobtræning.”
Mødets amerikanske vært begynder med at spørge til nøgleord og opfordrer deltagere til at undersøge, hvad de betyder, og om de rimer med folks egne erfaringer. Der kommer flere forskellige bud på nøgleord – og der opstår ikke uden videre en umiddelbar konsensus om, hvad der vigtigst.
Gradvis samler interessen sig så om begrebet ”jobspecifik træning”, som standard nummer 19 altså ser ud til at udelukke fra Fountain House. Et par af de vigtigste indvendinger er: Jobspecifik træning er som regel tidsbegrænset og indeholder krav til mødestabilitet og præstation – vilkår, der kolliderer med livslangt medlemskab i standard nummer 1 og med, her i nummer 19, medlemmets mulighed for at ”genvinde selvværd, selvtillid og en meningsfuld tilværelse”. Beskæftigelse er her, frit oversat, et middel til recovery, ikke et mål i sig selv.
Alligevel udelukker standarderne på den anden side ikke socialøkomomiske virksomheder – de kan fuldt ud integreres med Fountain House, vurderer flere new yorkere på mødet. Faktisk driver Fountain House New York selv en social enterprise i SoHo på Manhatten: FOUNTAIN house + body, der sælger bæredygtige og økologiske produkter til hjemmet og tilbyder beskæftigelse til mennesker med alvorlige psykiske problemer.
Er det så det sidste ord om standard nummer 19? Naturligvis ikke, blot et hurtigt nedslag i dialogen. For som amerikanerne understreger afslutningsvis, ønsker de først og fremmest at dele en ”passion for standarderne”, ikke at styre, ”hvordan I vil fortolke dem, og hvordan I vil være et Fountain House”.
Standarder – fra lære til liv
Standarderne er altså ikke en facitliste til det ideelle Fountain House og absolut ikke en regelsamling, der bevidstløst skal implementeres jorden rundt, hvilket strengt taget også ville stride mod standarderne.
Standarderne er åbne for fortolkning. De kalder på lokal udmøntning. Måske skaber de 37 standarder som dokument så stort et engagement, fordi de ved nærmere eftersyn ikke giver alt for mange definitive svar og i stedet inviterer til fortolkning i akkurat det fælleskab, der er alfa og omega i Fountain House – og selve platformen for det enkelte menneskes mulighed for at genvinde sig selv og sin tilværelse. På samme tid er standarderne selvfølgelig også med til at holde liv i Fountain House som et enestående eksperiment, der nu har kørt i mere end syv årtier.