” Jeg startede i Fountain House i 2013. Som modtager af førtidspension på baggrund af psykisk sygdom, var det fantastisk at finde et sted, der kunne udfordre mig fagligt, hvor jeg kunne skabe netværk – og hvor jeg hurtigt kom til at føle mig både set og hørt – trods mine udfordringer.
Igennem årene har jeg ofte mødt min egen konflikt mellem forkerthedsfølelsen ved at komme et sted, der er for en bestemt målgruppe; ”psykisk sårbare”, og så min store kærlighed til stedet, menneskene og de mange faglige som personlige muligheder, der ligger i at deltage i fællesskabet.
Jeg har ofte været bange for simpelthen at gå i stå, hvis jeg brugte for megen tid i FH, livstidsmedlemskabet er både temmelig skræmmende, som det er motiverende og betryggende. Jeg erkendte derfor hurtigt, at jeg også havde brug for mange aktive gøremål andre steder end i Fountain House.
I dag laver jeg billedkunst, udstiller og sælger værker, skriver musik og optræder med den, er frivillig i en række forskellige sammenhænge bl.a. Christianshavns Beboerhus og har ofte mine to børn hos mig. Alligevel går jeg forbi FH en formiddag eller to i løbet af ugen, for lige at stikke en finger i jorden, snakke om små og store væsentligheder, vaske et gulv, få printet min seneste bogudgivelse eller skrive en kort artikel.
Når jeg fortæller om min gang her, føler jeg ikke længere forkerthed ved det, men oplever som regel at skulle bruge lidt tid på at fortælle, at jeg ikke er gængs ”bruger” på et traditionelt værested for psykisk sårbare mennesker. Rettere fortæller jeg om Fountain House som et personligt frirum. Et godt netværk af mennesker jeg kender, og i realiteten et sted hvor sårbarheden er accepteret, ikke som en hindring for et aktivt liv, men i min forståelse mere med accepten af sårbarhed som en forudsætning for et mere balanceret aktivt liv.
Jeg kender simpelthen ikke andre steder, hvor den accept er så italesat og rodfæstet som i Fountain House. Det er en af de væsentligste, ting jeg har lært og til stadighed lærer om i Fountain House; at kunne integrere min egen sårbarhed i den jeg er, og på den måde føle, at jeg når længere mod at have det liv jeg ønsker mig.”
Tekst: Nikolaj
