Vi inviterer til fernisering på udstillingen “Kunst og skrøbelighed” onsdag, d. 9. oktober kl. 12.45 i kantinen i Fountain House. Kom og oplev, hvordan det fotografiske kunstneriske univers udfolder sig gennem kursister og fotografer fra Aftenskolen i Fountain House.

Hvordan hænger kunst og skrøbelighed sammen? Den kreative proces med skrøbeligheden som en tilstand eller et udtryk? Vi præsenterer et udvalg af fotografier, polaroider og collager fra livets rejser, fra Kirgisistan, transformerstationer og lyskunst.

Der vil blive serveret lidt snacks. Vi glæder os til at se jer!

De venligste hilsner fra

fotokunstnerne og Aftenskolen i Fountain House