Psykisk sårbarhed, alvorlige psykiske problemer eller psykisk sygdom. Kært – og her nok mindre kært – barn har mange navne, og eksperter og fagfolk står ofte i kø for at tilbyde den rette tilgang, behandling eller støtte, der skal afhjælpe ’et omfattende samfundsproblem’. Men hvad nu, hvis der i grunden ikke er noget galt med dig, og du egentlig mest har brug for at udtrykke dig kreativt og dele din kunst med andre?
Det er kort fortalt den teori, Frida Jacobi med tiden er nået frem til. Og den bygger på levede erfaringer:
Da jeg var yngre, forstod jeg ikke, at jeg havde den skabertrang, fordi den var så naturlig for mig – så ved man ikke, den er ikke er det for alle andre. Derfor masseproducerede jeg sange, digte og malerier, men jeg var alene omkring det. Så de sad fast i mit system. Og jeg fik heller ikke den sparring jeg havde brug for med andre – ligesom jeg ikke fik feedback på mine ting. Så jeg fik ikke modbevist de tanker om, at ’det er ikke noget videre, jeg laver’, fortæller Frida.
Det er påfaldende, hvor overrepræsenterede de kreative er blandt psykisk sårbare, mener Frida Jacobi. Den gængse forestilling om, at kreativitet er tegn på et medfødt skrøbeligt sind, giver hun dog ikke meget for. Tværtimod, lyder hendes antagelse, er sårbarhed blandt kreative mennesker tit noget, der først opstår eller øges, når den kreative impuls og udvikling bliver undertrykt.
Det er ikke fordi jeg er syg eller har en psykisk lidelse, det er fordi jeg er et kreativt tænkende menneske!, siger Frida med et grin – men det er meget tættere på sandheden, og det er mere styrkende for ens selvværd. Og nu har hun fundet en virksom kur mod angsten. At vise sin kunst frem for andre og at formulere sine vægtige grunde til at gøre det, for at turde tage livtag med angsten, er centrale elementer i metoden.
Formulerede grunde holder angsten i skak
Før sommerferien slog Frida et kursus op i Fountain House under overskriften ”Når kreativiteten flytter hjemmefra – sammen med angsten”. Seks kreative – og produktive – sjæle fandt vej til forløbet.
Allerede på andet modul inviterer Frida kursisterne til at fremvise et produkt, en sang, et digt eller noget helt tredje. Det er et afgørende skridt, og Frida hjælper den enkelte med at ramme et niveau, der både er udfordrende og trygt:
De skal helst vise noget, men det skal være på det niveau, de selv er klar til. Så hvis de ikke vil stå og synge overfor os andre, så kan de afspille et stykke musik, de har indspillet. Og hvis det er for meget, så kan de komme med en sangtekst og dele ud og læse op. Hvis det er for meget, så kan de fortælle om, hvad de godt kunne tænke sig at præsentere…
Øvelsen handler ikke kun om at vise frem. Deltagerne deler også processen og fortæller, hvordan de har det undervejs. For nogle er det måske første gang, de er ærlige om, hvordan de har det umiddelbart før præsentationen – ofte temmelig dårligt ifølge Frida. Den ærlighed er hjælpsom, for samtidig med at kursisterne gennemlever, hvor svært det er, opdager de også, hvor ens de selv er. Angsten bliver med andre ord normaliseret i gruppen.
Først opleve, så forstå. Det næste trin handler om at afdække sin drivkraft.
Man skal vide, hvorfor man gør det, fordi der er så stor modstand. Hvis man ikke har sine grunde formuleret for sig selv og andre, så vil man lave overspringshandlinger og lade være med at gøre det. Man skal altså finde årsagerne til, hvorfor man vil vise sine ting. Og de grunde skal være ret gode, for angsten, som stort set altid er ledsaget af selvkritiske tanker, dækker nemlig over de grunde, man kan have, fx ’det er skidegodt, det jeg laver, det er der andre, der skal se’ – den grund kan man ikke mærke, når man er angst eller har et selvkritisk apparat. Men når vi taler om modstanden og taler om angsten, så bliver de følelser skrællet af, og så bliver det lettere at mærke grundene og at turde sige dem højt.
Frida Jacobi ved, hvad hun taler om, for hun har efter eget udsagn brugt 15-20 år på at skrælle af for omsider at opdage det brændstof, der ligger gemt i de gode grunde.
”Jeg fik mod på at skrive igen”
En af dem, der har vist sine ting og delt i gruppen på det første hold i maj-juni, er Mia, der er medlem i Bogstøtten og studerer på IT-Universitet. Hun har gennem flere år skrevet delvist autofiktive fortællinger om at være psykisk syg. I sin prosa er Mia optaget af at aftabuisere og undersøge, hvad sygdommen i virkeligheden går ud på. Om sine erfaringer i gruppen fortæller hun:
Det er fedt at høre folks umiddelbare oplevelser af det, man har lavet, for i sidste ende skal man jo ud til nogle folk, som har en umiddelbar oplevelse og ikke en faglig vurdering af det, du har lavet. – Jeg fik lyst til at skrive igen, og fik mod på det, for det er jo mig, der skal gøre arbejdet. Man kan melde sig til nok så mange kurser, men man skal ligesom få sat sig ned og skrevet, og det har jeg fået gjort ved at mødes i gruppen – og jeg har også fået noget andet: De andre har været åbne om, hvad de lavede, og hvem de var, og har været meget støttende i forhold til min usikkerhed om mit eget produkt.
Mia er nu i gang med at bearbejde sine tekster, og hun leder efter en person at sparre om dem med. Så drømmer hun om at blive klar til at tage det store spring og indsende manuskriptet til et forlag.
Fakta
Kurset “Når kreativiteten skal vises frem – sammen med angsten” er gratis, og du kan deltage, uanset hvor du er i din kreative proces. Hold 2 starter d. 1. september, består af 10 moduler af 1,5 timer og foregår i Fountain House, Teglværksgade 22, København Ø.
Meld dig til eller stil dine spørgsmål til Frida Jacobi på fridajacobi@gmail.com eller 51928575.
Foto
Frida Jacobi på scenen ved folkemøde på Østerbro 17. juni 2021 sammen med David Springborg. Fotograf: Henriette Bundgaard.