Ida har tidligere været medlem på kontoret i Fountain House. Her var hun med til at stå for husets nyhedsbrev, og en masse skønne artikler hertil. Udover hendes bidrag og altid glade smil, formodede hun også at skrive en bog.

Bogen, “Sig alt er godt mor”, er en fiktiv fortælling og handler om en ung kvinde, der bliver indlagt på psykiatrisk afdeling med depression. Her oplever hun, hvordan psykiatrien fungerer og konfronteres samtidig med nogle af sine fordomme om psykisk sygdom. Det er en alvorlig, men også humoristisk og grotesk fortælling, folk måske kan relatere til i større eller mindre grad.

“For mig har det været givende at høre andres historier, og jeg håber derfor, at noget af min egen kan inspirere til turde tale om psykiske udfordringer og sætte nogle tanker i gang, selvom det er fiktion.”

”Fountain House har betydet meget for mig i processen mod at få det bedre, så en stor tak til hele huset for at danne rammerne for et trygt og hyggeligt fællesskab.”

Du kan allerede nu få fat på Idas bog som udkom d. 15. december på Forlaget Brændpunkt.

Vi glæder os til at læse den i huset, og ønsker Ida stort tillykke med udgivelsen af hendes bog.