Jorden rundt markerer talrige aktiviteter og arrangementer d. 10. oktober, World Mental Health Day – på dansk: Sindets Dag. I den anledning har direktør Mogens Seider, Fountain House, gjort sig nogle tanker om recovery og menneskelig opblomstring. Mennesker med psykiske vanskeligheder har brug for adgang til et liv i fællesskab og med mulighed for deltagelse i det almindelige samfundsliv, men politikken og den offentlige debat på området er desværre domineret et begrænset biomedicinsk sygdomsperspektiv, mener han.
Diskussionen om, hvordan vi styrker psykiatrien er ved at ende med et alt for smalt fokus på hospitalspsykiatrien og et sundhedsparadigme, der ikke tager højde for, at livet skal leves i det pulveriserende samfund, og ikke på et hospital.
Der er noget galt i Danmark, når hjælpen først bliver tilstedeværende og konkret, når mennesker med psykiske lidelser er kommet så langt ud, at de bliver diagnosticeret og indlagt.
Som samfund har vi hårdt brug for at få moderniseret forståelsen af psykiske problemer og menneskelig trivsel. Men den allestedsnærværende sygdomsmodel reducerer følelsesmæssig nød til symptomer på biologisk sygdom. Den måde vi forstår os selv, andre mennesker og verden på, påvirker vores trivsel og livsduelighed. Er det vi kalder psykiske problemer virkelig symptomer på underliggende sygdom indeni individet? Eller er det snarere noget, der opstår i relationer mellem mennesker – og som kan heles gennem kontakt med andre og i fællesskab?
Regeringen forventes om kort tid at invitere til forhandlinger om en ny psykiatriplan. Og allerede det såkaldte forståelsespapir, som Regeringen og støttepartierne underskrev i juni måned lovede at ”løfte psykiatrien”. Men det er mennesker – ikke psykiatrien, der har brug for et løft. Vi har brug for en plan for mennesker og for menneskelig opblomstring og trivsel snarere end en plan, der udbygger det sundhedsfaglige ekspertsyn på menneskelige kriser. Mennesker, der er ramte på psyken, har behov for steder, miljøer og fællesskaber, der fremmer deres recovery. Drivhuse, ikke sygehuse.
Tænk, hvis vi fik en plan, der i stedet for behandlingsgarantier og flere sengepladser, handler om at fremme ligeværd og medbestemmelse som afgørende forudsætninger for, at mennesker kan komme sig fra psykiske vanskeligheder. I Fountain House har vi i kraft af den såkaldte klubhusmodel et udstrakt medlemsdemokrati. For nok er recovery en individuel proces, men mennesker har brug for et fællesskab og sociale rammer at komme sig i. Isolation og ensomhed er de bedste vækstbetingelser for psykiske problemer.
Aktuelt taler mange for ligestilling mellem psykisk og fysisk sygdom, men det er meget betænkeligt at kampen for flere ressourcer til mennesker med psykiske problemer bygger på sygdomsmodellen og på øget patologisering af menneskers levede liv.
Diskrimination af mennesker med psykiske problemer skal ikke bekæmpes ved at sygeliggøre store dele af den danske befolkning. Stigmatisering skal mødes med inklusion og fælles menneskelighed frem for almengørelse af det psykiatriske blik og kampagner for biologisk sygdom.
Der er en anden vej: At forebygge og rehabilitere gennem samarbejde med civilsamfundet, erhvervslivet og lokale aktører i det hele taget. Sygdomsmodellen og de begrænsninger og reservater, den fører til, må aldrig få det sidste ord. Håbet – og troen på, at alle mennesker har ressourcer og kan bidrage i det almindelige samfundsliv – skal fortsat have den længste frist.
Mogens Seider